Varier din belønning

Al forskning viser, at hvis hunden får den samme slags godbid hver gang, den bliver trænet, vil den i en vis udstrækning miste eller til dels miste interessen for forstærkningen, fordi den bliver for forudsigelig og dermed mister værdi.

Så konklusionen er, at det er en god idé at have minimum to forskellige slags godbidder i træningssituationen for at variere smagen, størrelsen og konsistensen = opretholde den optimale interesse.

Fordelen ved at du holder de forskellige godbidder adskilt i hver deres rum er, at så bevarer de forskellighed i både duft og smag. Ulempen ved at blande godbidder sammen ”for lethedens skyld” er:

• At de kommer til at lugte af det samme alle sammen og noget af ideen med den variable forstærkning forsvinder
• Og at du ikke har styr på hvilken slags smag, konsistens osv. godbid du tager op af godbidstasken fra gang til gang. Og så mister du igen noget af ideen med den variable forstærkning.

Og husk også, at din rosende stemme (verbal forstærkning) virker som en forstærkning for din hund. Og derfor behøver du ikke at give hunden en godbid hver gang, du giver den en verbal ros.

En ”manglende godbid” med mellemrum under indlæringen, skærper hundens interesse for at yde optimalt og godbidden får en højere værdi, når hunden ikke ved, hvornår den næste kommer.

I webshoppen har jeg sammensat et udvalg af lækre godbidder, der adskiller sig i både størrelse, smag og konsistens – netop for at kunne imødekomme ønsket om at kunne sammensætte den rigtige kombi af godbidder til træning.

Og selvfølgelig i en god kvalitet, som du kan give din hund med god samvittighed ☺.

Timingen skal være præcis

I en indlæringssituation skal du vejlede hunden så godt og præcist som muligt, da den jo ikke ved, hvad den pågældende indlæring skal ”ende med” af færdigt resultat.

Den lærer udelukkende de forskellige delmål, der fører til slutmålet ved at lægge to og to sammen, når den via din hjælp bliver forstærket for korrekt adfærd.

Og derfor er det så ekstremt vigtigt at din timing er så god, at du udelukkende giver hunden godbid for korrekt adfærd. Ellers vil den blive forvirret og ikke kunne gennemskue, hvad du ønsker at lære den.

Et par eksempel på situationer, der kan ødelægge din korrekte timing og hundens forståelse:

• Det er nærmest umuligt at opnå en korrekt timing, hvis dine godbidder ligger nede i jakkelommen i en plasticpose, hvor du ikke kan finde hullet og komme ned til godbidderne og forstærke, imens hunden stadig udviser korrekt adfærd.
• Det er nødvendigt at have fokus på at være hurtig til at forstærke korrekt adfærd. For hvis godbidden først når ned til hundens mund, når den er ved at rejse sig fra sin dæk, vil den forstå at korrekt adfærd er at rejse sig igen i stedet for at ligge og blive liggende. Og så vil det blive naturligt for hunden at den rejser sig op imod godbidden, når den ser en hånd med godbid i på vej ned til den. Og det er jo ikke meningen med dæk øvelsen…

DICTE godbidstaske har jeg faktisk udviklet af helt samme årsager: den skaber god mulighed for separat opbevaring af to slags godbidder, er nem at stikke hånden ned i og kan placeret lige præcis på det sted på kroppen, der giver mening i forhold til lynhurtigt at kunne ”fragte” en godbid fra godbidstasken og ned i hundens mund ☺.

Lokning eller samarbejde?

Jeg vil absolut anbefale samarbejde ☺.
Begrebet ”lokning” defineres ved at hunden bliver vist en adfærd af ejeren, for eksempel med hånden, hvori der ligger en godbid.

Denne strategi er generelt ikke anbefalet til samarbejdende indlæring. At godbidden føres lige foran snuden på hunden, fylder ofte så meget mentalt, at hunden ikke lægger 1/10 så meget mærke til den adfærd, den udviser som den fokus, den har på godbidden.

Og når vi en dag tænker, at nu er hunden indlært i at udføre øvelsen uden at blive ført af en godbid, bliver det ofte en stor overraskelse at hunden står uforstående og ”siger”: ”jeg ved ikke hvad jeg skal lave, hvis godbidden ikke hjælper mig”.

Jeg anvender nogle enkelte gange lokning til mine hunde. Og når det sker, så vil det stort set altid være i situationer, hvor jeg blot skal have min hund fra A – B på en måde, hvor den egentlig ikke skal lære noget. Hvor vi ikke er i et samarbejde, men hvor jeg for eksempel skal forsøge at undgå en situation eller ”brandslukke” en. Det kan for eksempel være, hvis vi skal passere et sted, hvor der sidder en kat på den anden side af vejen. Så lokker jeg hunden med en godbid lige foran snuden, for at sikre mig, at den 1) ikke opdager katten – eller 2) ikke sætter af over imod katten og trækker ud i snoren.

Lad hunden tænke selv

Lær din hund at tænke tanker og muligheder, når den skal indlæres. Giv den mulighed for at være med til at forme den korrekte adfærd via den viden gennem de erfaringer, den gør sig igennem din korrekte timing.

Denne form for indlæring er mere attraktiv og motiverende for hunden. Og bestemt også for dig og jeres fælles samarbejde.

Når vi vælger en af de indlæringsmetoder, der er mest lærende og effektive for hundens forståelse, kræver det selvfølgelig at vi ejere lægger os i selen for at gøre det let for hunden at forstå vores budskab. Ellers er det svært for den at tænke og finde muligheder for korrekt adfærd.

Det gør vi ved at efterleve nogle helt simple ”ejer-regler”:

• Sig ALDRIG nej eller vær negativ på anden måde, hvis din hund begår fejl og ikke lever op til dine forventninger til korrekt adfærd. Hunden kender ikke den færdige øvelse og ved i bund og grund ikke hvad den skal imødekomme. En negativ stemning fra dig vil nedsætte/fjerne motivation og skaber tvivl hos hunden.
• Både du og din hund skal have et normalt stressniveau inden og under træning. Et for højt stressniveau hos din hund (både forårsaget af ivrighed eller usikkerhed/forvirring) nedsætter evnen til at indlære.

Og et for højt stressniveau hos dig (forårsaget af træthed, travlt på job osv.) nedsætter evnen til at hjælpe din hund med optimal timing.

• Planlæg trinvis indlæring gennem øvelsen så din hund hele tiden arbejder for at opnå delmål i stedet for at du udelukkende har slutmålet i tankerne. At arbejde på små ”trappetrin” frem til slutmålet giver din hund mulighed for at udvikle sig sammen med sværhedsgraden. Det booster lysten til at samarbejde, glæden ved at lykkes og skærper selvtilliden.
• Sikrer at du træner i korte seancer med få gentagelser. Det bevirker at din hund stadig synes at det er sjovt at træne, når du holder pause/stopper dagens træning. Og når din timing er så god, at du når at stoppe inden hunden begår fejl, sikrer du også at den ikke lærer et ærgerligt alternativ til den ønskede indlæring.

Når hunden er indlært = vedligeholdelse af indlæring

Denne artikel er dedikeret til hunden, der er i gang med at indlære en ny øvelse.

Og som afslutning er det derfor vigtigt at præcisere, at mængden af godbidder, den optimale timing, skabelse af delmål osv. hører til denne fase.

Når hunden ER indlært i øvelsen og du kan se, at den genkender og udfører adfærd og udførsel af den i forskellige miljøer og med forskellige forstyrrelser, kan du sætte ”hak” ved, at adfærden er indlært.

Og så kalder vi den videre træning for ”vedligeholdelse” i stedet for ”indlæring”.

Dermed er det tid til at nedtone/fjerne godbidder over tid, da de ikke længere er nødvendige (i samme omfang).

Og den meget vigtige og præcise indlæringshjælp gennem korrekt timing, kan du også slippe i en vis grad.

God træning ☺.