Min Historie
Mit hundeliv er langt. I hele min barndom er jeg vokset op med hunde – i familien havde vi 4–8 hunde af gangen af forskellige racer. Fra jeg var omkring 8 år, trænede jeg med vores små pomeranians. Jeg vidste ikke hvad eller hvordan jeg gjorde det – men de små hunde lærte altid det, jeg havde besluttet mig for at lære dem. Så fra jeg var 10 år gammel var jeg besluttet og min fremtid planlagt: Jeg ville være hundetræner. Og det blev jeg.
Min passion
Jeg har arbejdet på fuld tid og professionelt med hundetræning og adfærdsbehandling siden 1995.Her udover er jeg forfatter til fire bøger, indlærer hunde til film og reklamefilm, er tilknyttet somunderviser i DKK, tester hunde for TrygFonden til brug som besøgshunde på plejecentre–ogafholder enkelte kurser for familiehunde og jagthunde.Min hovedbeskæftigelse er dog mine uddannelsesforløb, hvor jeg nyder at nørde igennem medmine elever. Jeg udbyder private uddannelser til:
- Instruktør for familiehunde
- Jagtinstruktør
- Adfærdsbehandler
Min families pomeranians blev for mange år siden udskiftet med jagthunde. Da jeg købte min første jagtrace (eng. springer spaniel), for godt 20 år siden, ville jeg gerne gå på jagt. Og i mødet med jagttræning og praktisk jagt, mødte jeg en hel anden verden og tilgang til hundearbejdet end jeg havde set tidligere. Jeg smøgede ærmerne op, og valgte at kaste mig ind i denne, (for mig) meget anderledes verden med et mål om at berige den med en helt anden tilgang til indlæring af vores skønne, samarbejdede jagtracer.
I mit private liv bor jeg sammen med mine seks hunde, der alle er af jagtlinjer. Jeg har haft ft-spaniels i mange år og har nu en ft cocker og to ft springere. For fem år siden fik jeg min første labrador–og vupti, tre år efter beholdt jeg to hvalpe fra minegen avl. Så dem er der også tre af i husstanden nu. Mine hunde har to livsopgaver:
- De er familie hunde, som lever deres liv sammen med mig, med gåture, træning i hverdagsøvelser og indlæring af almindelig høflighed ift. deres omverden
- Jeg bruger meget tid på at træne dem til prøver og markprøver (i jagtregi). Og jeg går på jagt med de hunde, der ikke længere bliver stillet på mark prøve.
Derfor startede jeg J&J
Med en mission om at udvikle og forhandle produkter til hunden og ejer i et design og med en funktionalitet der er hævet over det sædvanlige og samtidig kombinere dette med rådgivning i forbindelse med hundens udvikling.