Grunden til at jeg anvender retrieverliner

Jeg er glad for at anvende retrieverliner til mine hunde, når vi:

Går fra punkt ”a – b” (fra huset og ud til bilen, fra bilen og ind til dyrlægen osv.)
Under træning, hvor jeg skiftevis har hunden løs og i line.
Det er nemt og enkelt at halsbåndet er uden spænde eller kliklås og med en line, der hænger sammen i en enhed, der er let at sætte på hunden og tage af igen.

Selv halsbånd og line fylder ikke ret meget og kan let opbevares i lommen, når det ikke er i brug.

Jeg er dog så ikke glad for den traditionelle retrieverline, hvor halsbåndet er lige så tyndt som linen.

Så for at skåne hundens hals, har jeg designet denne retrieverline med et bredere halsbånd.

Således bliver et tryk på halsen (hvis hunden trækker eller lige laver et hurtigt hop frem), mere fordelt over et bredere areal, så de vitale halsdele ikke bliver presset og/eller beskadiget

Sele eller halsbånd til gåturen

På gåture, hvor hunden skal hygge sig og holde fri, anvender jeg ikke retrieverline.

Der vil jeg klart anbefale en sele eller et halsbånd + en dobbeltline (også kaldet en dressurline) eller en flexline, hvis den ikke generer nogen i omgivelserne.

Der er masser af meninger om fordele og ulemper ved at anvende flexline. Dem kommer jeg ikke nærmere ind på i denne artikel. Jeg vil blot holde mig til en umiddelbar anbefaling af den i de omgivelser, hvor det kan lade sig gøre – så hunden kan få bevægelsesfrihed og til dels selv vælge hvor den vil gå, når den er på sin værdifulde gåtur.

Teenageren, der har brug for at lære ro indendørs

Jeg anvender ikke udelukkende en retriever line udendørs.

Når jeg har en teenager i huset, har jeg også et par retrieverliner liggende i huset, der er lette at finde. For eks. en i køkkenet og en på kontoret.

Så når den unge hund får et uhensigtsmæssigt teenageudbrud og hopper i nakken på en af husets andre hunde eller vandrer rasløst rundt for at finde på unoder, har jeg en retrieverline liggende ved siden af mig, som jeg stille og roligt lige kan sætte på hunden. Jeg skal ikke have spændt eller lukket halsbåndet – jeg skal blot sætte det ind over hundens hoved.

Jeg sætter mig ned og holder hunden i snoren. Og venter på at den falder til ro.

I starten vil hunden gøre modstand og forsøge at trække sig væk, da den jo ikke får held med sine ideer. Jeg er helt neutral – jeg forsøger hverken at kæle/snakke den til ro eller skabe konflikter for at få den til at lytte. Jeg venter bare.

Når hunden opgiver sit forehavende og bliver neutral, forbliver jeg stadig neutral. Og jeg bliver siddende et par minutter indtil hundens stressniveau er ved at være så normalt, at den ikke ”kører sig selv op igen”, når linen kommer af.